Differentiering
Allerførst vil jeg starte med folkeskoleloven § 18. Her indtræder kravet om undervisningsdifferentiering eksplicit. " Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisning og arbejdsformer, metoder og undervisningsmidler og stofudvælgelse skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger"Læreren har ansvaret for at tilrettelægge en differentieret undervisning, mens skolelederen er ansvarlig for at lærerne lever op til dette ansvar. I lovens § 18, stk. 2 står der:
"det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever"
Differentiering på systemniveauet
For at få en god forståelse af hvad differentiering er, samt hvordan begrebet forstås ude i praksis vil jeg anbefale at EVA rapporten. Denne rapports formål er at undersøge hvordan undervisningsdifferentiering fungerer i praksis i de danske folkeskoler. Ligeledes ser rapporten på hvordan skolerne forstår begrebet undervisningsdifferentiering, og hvordan undervisningsdifferentiering tilrettelægges og gennemføres ude på skolerne, når der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og potentialer.
Differentiering på systemniveauet
Differentiering er ikke kun et spørgsmål om lærerens differentiering i forhold til eleverne, men også i forhold til de politiske mål, lovgivning og rammer, som ligger indenfor lærerprofessionens muligheder. Dertil kommer de krav, som vi som professionelle, sætter til os selv. Disse krav negligeres ved den accountabilitypolitik, der er i fremmarch.
EVA rapporten om differentiering
EVA rapporten om differentiering
Jeg vil her beskrive en oplevelse jeg havde i en af mine praktikker med differentiering, hvor efter jeg vil komme med forskellen på undervisningsdifferentiering og elevdifferentiering. Det der foregår i min oplevelse er en ubehagelig form for elevdifferentiering.
Oplevelse
Dobbelt matematik lektion i 5 klasse med 20 elever. Det er en klasse hvor der er mange forskellige faglige niveauer, og hvor en af eleverne elev ”O” arbejder med 4 klasses matematik bog.
Eleverne sidder allerede pænt på deres pladser i det læreren træder ind i klasseværelset. På hendes vej over til kateteret går hun og bladre i en bunke papirer, og siger samtidig, at eleverne skal tage deres matematik bøger, og afleveringshæfter frem. Hun ligger papirerne på kateteret og skriver den nye lektie op på tavlen, som består af 4 nye sider. Lektien er til de elever, der arbejder i 5 klasses bogen. Læreren beder dem om at slå op på en side i bogen, hvilket kun gælder dem, der har 5 klasses matematik bogen. Dem der har 4 klasses matematik bog må kigge på tavlen og lytte. Klassen har om geometri og elev ”O” er i gang med plus og minus stykker.
Læreren gennemgår en opgave fra bogen som tager hende 5 min at undervise i. Derefter skal eleverne på skift afleverer deres hæfter med gammel lektie i, og selvstændigt påbegynde deres nye lektie. På dette tidspunkt er der gået ca. 10 min af dobbelt lektionen, og der er 60 min tilbage af dobbeltlektionen. Læreren sætter sig bag kateteret og retter opgaver, det gør hun i 60 min. Der er en del uro, som læreren ikke reagerer på.
Elev ”O” tager sin bog og går ned bagerst i lokalet bag en skærm. Jeg følger efter og spørger " må jeg sidde og se hvad du laver?” pigen svarer " ja, det må du gerne, men jeg laver altså kun i en 4 klasses bog" hvortil jeg siger ” det er helt i orden med mig”. Elev ”O” begynder at læse den første opgave inde i sit hoved, hun kigger lidt på den og kigger dernæst ud i luften. Jeg spørger ” ved du hvad du skal med opgaven?" hun svarer" nej, ikke rigtigt". Jeg læser den højt for hende og forklarer hvad det går ud på, hun forstår det og regner hurtigt alle stykkerne i opgaven. Sådan fortsætter vi lektionerne igennem. Jeg ser at elev ”O” har en lektie seddel liggende på bordet, det er et stort, pink farvet A4 papir, hvor der står Lektie d. 7/1 s.69…….d.30/1s.69. Elev ”O” ser på mig og siger " jeg er ikke nået så langt" jeg svarer "bare rolig, det når vi nu". Undervejs roser jeg hende for alt det hun laver. Når jeg roser hende, smiler hun til mig.
Derudover ser jeg at de andre elever i klassen har små fine hvide lapper hvor deres lektie står på.
Vi fortsætter på samme måde hele timen igennem, og når timen er slut har ”O” lavet hele s. 69,og går glad op til læreren og fortæller det.
Efterfølgende er der vejledning hos læreren. Jeg spørger hende " hvorfor er der en af eleverne, der arbejder efter en 4 klasses bog? " hun svarer " det er fordi de ikke kan følge med i 5 klasses bogen". Jeg spørger igen " underviser du altid på denne måde, og tænker du på, at der kan sidde elever, der måske ikke forstår denne form for undervisning, men skal lærer det på en anden måde?" hun svarer
"ja jeg underviser altid på denne måde, jeg synes ikke at eleverne er modne nok til andet, og jeg gider ikke den larm, der ellers opstår ". Jeg spørger igen " hvad med” O”, der arbejder i en 4 klasses bog, får hun chancen for at vise dig, at hun måske i løbet af 5 klasse kan arbejde med 5 klasses bog. Eller skal hun lave hele bogen færdig først?" hun svarer" nej, hun skal lave hele bogen færdig først og derefter vil hun formentlig fortsætte med 5 klasses bog i 6 klasse. Hvis” O” skal blive bedre kræver det at der sidder en hos hende hele tide, hvilket er umuligt ".
Refleksion af en lærers måde at differentierer på.
Et af problematikkerne i min case er, den måde læreren vælger at undervise en heterogen klasse på. Man kan ikke kalde en heterogen klasse for et problem, men i min case opstår der et problem, i lærerens undervisningsform ,fordi det er en heterogen klasse. For at løse de faglige forskelligheder, der er blandt eleverne vælger læreren at tage den ene elev ”O”, der ikke lever op til de faglige forventningerne i 5 klasse, ud af klassefællesskabet. Elev "O" skal ud af 20 andre elever være den eneste, der arbejder med en bog fra 4 klasse. Læreren vælger stadig udelukkende at undervise ud fra en 5 klasses bog, og giver ikke elev ”O” opgaver for i det samme faglige stof som de resterende 19 elever. Dette er et problem, da eleven udelukkes fra det faglige fællesskabJeg synes der er en pædagogisk problematik i lærerens valg af differentieret undervisning af elev ”O". Fagligt bliver ”O” udelukket af fællesskabet ved, at arbejde i en anden bog end de andre. Og socialt fordi hun ikke kan sidde i sin fritid og lave lektier med de andre elever, da de har hver deres bøger.
Forskellen på elev differentiering og undervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering: Differentieret undervisning er at tilpasse undervisningen efter de elevernes individuelle behov og forudsætninger(EVA, 2011,s.20) Det er ikke sådan at den ene form for differentiering udelukker den anden, men det er hvordan man bruger det i forhold til hinanden (EVA,2011;20)
Klassen må gerne i perioder deles fagligt op så længe det er i en begrænset periode og inden for klassens fællesskab(Lauersen& Bjerregård,2008:213)
Et eksempel på hvordan man kan dele eleverne op efter faglige niveauer med bevarelse af klassens fællesskab er gulerodsmetoden.
"eleverne er delt i 3 niveauer, så de får opgaver, der passer til deres eget niveau. Dog er alle opgaver sat ud fra samme emne (eksempelvis et digt), så alle eleverne kommer igennem samme pensum. Niveauforskellen består i kravene i den enkelte opgave" - "Eleverne er på forskellige niveauer i de forskellige fag, hvormed opgavelisten er skræddersyet til den enkelte elev.(Anette Kragelund,Mou skole,2010:1)
Dette underbygger Hiim & Hippe med at man kan man niveaudifferentierer eleverne således , at eleverne arbejder med samme faglige stof men når forskellige mål og samtidig er med i fællesskabet. Eller at man vælger at lade de stærke elever blive inddelt i forskellige grupper hvor de kan fungerer som vejleder (Hiim & Hippe,2011:117) På disse måder vil læreren kunne inddrage alle elever i klassens fællesskab og lade alle elever få oplevelsen af at have personlig betydning og medbestemmelse i samværet med de andre elever (Sommer,2003:168)
Som udgangspunkt må man som lærer gerne inddele elever efter niveau, men det skal være fleksible hold og holddannelserne må ikke finde sted mere end 50 % af undervisningstiden, og den må heller ikke være fast planlagt til et helt skoleår (EVA,2011:20)
Jeg synes undervisningsdifferentiering er en af lærerens vigtigste opgaver. Eleverne og elevernes fremtid er dybt afhængig af at læreren kan skabe en optimal undervisningsdifferentiering som alle elever får maksimalt ud af.
Gulerodsmoddelen: www.mou-skole.dk
Oplevelse
Dobbelt matematik lektion i 5 klasse med 20 elever. Det er en klasse hvor der er mange forskellige faglige niveauer, og hvor en af eleverne elev ”O” arbejder med 4 klasses matematik bog.
Eleverne sidder allerede pænt på deres pladser i det læreren træder ind i klasseværelset. På hendes vej over til kateteret går hun og bladre i en bunke papirer, og siger samtidig, at eleverne skal tage deres matematik bøger, og afleveringshæfter frem. Hun ligger papirerne på kateteret og skriver den nye lektie op på tavlen, som består af 4 nye sider. Lektien er til de elever, der arbejder i 5 klasses bogen. Læreren beder dem om at slå op på en side i bogen, hvilket kun gælder dem, der har 5 klasses matematik bogen. Dem der har 4 klasses matematik bog må kigge på tavlen og lytte. Klassen har om geometri og elev ”O” er i gang med plus og minus stykker.
Læreren gennemgår en opgave fra bogen som tager hende 5 min at undervise i. Derefter skal eleverne på skift afleverer deres hæfter med gammel lektie i, og selvstændigt påbegynde deres nye lektie. På dette tidspunkt er der gået ca. 10 min af dobbelt lektionen, og der er 60 min tilbage af dobbeltlektionen. Læreren sætter sig bag kateteret og retter opgaver, det gør hun i 60 min. Der er en del uro, som læreren ikke reagerer på.
Elev ”O” tager sin bog og går ned bagerst i lokalet bag en skærm. Jeg følger efter og spørger " må jeg sidde og se hvad du laver?” pigen svarer " ja, det må du gerne, men jeg laver altså kun i en 4 klasses bog" hvortil jeg siger ” det er helt i orden med mig”. Elev ”O” begynder at læse den første opgave inde i sit hoved, hun kigger lidt på den og kigger dernæst ud i luften. Jeg spørger ” ved du hvad du skal med opgaven?" hun svarer" nej, ikke rigtigt". Jeg læser den højt for hende og forklarer hvad det går ud på, hun forstår det og regner hurtigt alle stykkerne i opgaven. Sådan fortsætter vi lektionerne igennem. Jeg ser at elev ”O” har en lektie seddel liggende på bordet, det er et stort, pink farvet A4 papir, hvor der står Lektie d. 7/1 s.69…….d.30/1s.69. Elev ”O” ser på mig og siger " jeg er ikke nået så langt" jeg svarer "bare rolig, det når vi nu". Undervejs roser jeg hende for alt det hun laver. Når jeg roser hende, smiler hun til mig.
Derudover ser jeg at de andre elever i klassen har små fine hvide lapper hvor deres lektie står på.
Vi fortsætter på samme måde hele timen igennem, og når timen er slut har ”O” lavet hele s. 69,og går glad op til læreren og fortæller det.
Efterfølgende er der vejledning hos læreren. Jeg spørger hende " hvorfor er der en af eleverne, der arbejder efter en 4 klasses bog? " hun svarer " det er fordi de ikke kan følge med i 5 klasses bogen". Jeg spørger igen " underviser du altid på denne måde, og tænker du på, at der kan sidde elever, der måske ikke forstår denne form for undervisning, men skal lærer det på en anden måde?" hun svarer
"ja jeg underviser altid på denne måde, jeg synes ikke at eleverne er modne nok til andet, og jeg gider ikke den larm, der ellers opstår ". Jeg spørger igen " hvad med” O”, der arbejder i en 4 klasses bog, får hun chancen for at vise dig, at hun måske i løbet af 5 klasse kan arbejde med 5 klasses bog. Eller skal hun lave hele bogen færdig først?" hun svarer" nej, hun skal lave hele bogen færdig først og derefter vil hun formentlig fortsætte med 5 klasses bog i 6 klasse. Hvis” O” skal blive bedre kræver det at der sidder en hos hende hele tide, hvilket er umuligt ".
Refleksion af en lærers måde at differentierer på.
Et af problematikkerne i min case er, den måde læreren vælger at undervise en heterogen klasse på. Man kan ikke kalde en heterogen klasse for et problem, men i min case opstår der et problem, i lærerens undervisningsform ,fordi det er en heterogen klasse. For at løse de faglige forskelligheder, der er blandt eleverne vælger læreren at tage den ene elev ”O”, der ikke lever op til de faglige forventningerne i 5 klasse, ud af klassefællesskabet. Elev "O" skal ud af 20 andre elever være den eneste, der arbejder med en bog fra 4 klasse. Læreren vælger stadig udelukkende at undervise ud fra en 5 klasses bog, og giver ikke elev ”O” opgaver for i det samme faglige stof som de resterende 19 elever. Dette er et problem, da eleven udelukkes fra det faglige fællesskabJeg synes der er en pædagogisk problematik i lærerens valg af differentieret undervisning af elev ”O". Fagligt bliver ”O” udelukket af fællesskabet ved, at arbejde i en anden bog end de andre. Og socialt fordi hun ikke kan sidde i sin fritid og lave lektier med de andre elever, da de har hver deres bøger.
Undervisningsdifferentiering: Differentieret undervisning er at tilpasse undervisningen efter de elevernes individuelle behov og forudsætninger(EVA, 2011,s.20) Det er ikke sådan at den ene form for differentiering udelukker den anden, men det er hvordan man bruger det i forhold til hinanden (EVA,2011;20)
Klassen må gerne i perioder deles fagligt op så længe det er i en begrænset periode og inden for klassens fællesskab(Lauersen& Bjerregård,2008:213)
Et eksempel på hvordan man kan dele eleverne op efter faglige niveauer med bevarelse af klassens fællesskab er gulerodsmetoden.
"eleverne er delt i 3 niveauer, så de får opgaver, der passer til deres eget niveau. Dog er alle opgaver sat ud fra samme emne (eksempelvis et digt), så alle eleverne kommer igennem samme pensum. Niveauforskellen består i kravene i den enkelte opgave" - "Eleverne er på forskellige niveauer i de forskellige fag, hvormed opgavelisten er skræddersyet til den enkelte elev.(Anette Kragelund,Mou skole,2010:1)
Dette underbygger Hiim & Hippe med at man kan man niveaudifferentierer eleverne således , at eleverne arbejder med samme faglige stof men når forskellige mål og samtidig er med i fællesskabet. Eller at man vælger at lade de stærke elever blive inddelt i forskellige grupper hvor de kan fungerer som vejleder (Hiim & Hippe,2011:117) På disse måder vil læreren kunne inddrage alle elever i klassens fællesskab og lade alle elever få oplevelsen af at have personlig betydning og medbestemmelse i samværet med de andre elever (Sommer,2003:168)
Som udgangspunkt må man som lærer gerne inddele elever efter niveau, men det skal være fleksible hold og holddannelserne må ikke finde sted mere end 50 % af undervisningstiden, og den må heller ikke være fast planlagt til et helt skoleår (EVA,2011:20)
Undervisningsdifferentieringer at kunne se læring gennem elevernes øjne. På denne måde opnår læreren indsigt i elevens læringsstrategi. Den viden er et nøglebegreb inden for differentiering, da det er de forskellige læringsstrategier der er med til at det " lykkes" for eleverne. Derud over er det også en betingelse for det videre arbejde med undervisningsdifferentiering og opnåelse af både de individuelle og fælles mål.
For at udvikle eleverne til optimal læring er det vigtigt at eleverne arbejder på deres eksisterende niveau og et niveau over det de kan. Grunden til at det er vigtigt at starte med det eleverne kan, eller der hvor den enkelte er, er at det er vigtigt at styrke elevernes gode og stærke sider, sådan så de efterfølgende bedre kan modtage viden og læring om det ukendte.
Elevdifferentiering: At klassen bliver delt op i grupper efter fagligt niveau
udenom klassefællesskabet (EVA.2011:20) Hvis en elev bliver ekskluderet fra det faglige fællesskab kan der opstå angst og utryghed som i sidste ende kan resulterer i en blokering mod læring (Hiim&Hippe,2011:35) Udelukkelsen
vil også kunne ende med at eleven til sidst vil have svært ved at udvikle sig socialt både
som samarbejdsparter i en læringsproces, og i almen menneskelig forstand (Jf.Laursen&Bjerregård,2011,s.
139) Jeg synes undervisningsdifferentiering er en af lærerens vigtigste opgaver. Eleverne og elevernes fremtid er dybt afhængig af at læreren kan skabe en optimal undervisningsdifferentiering som alle elever får maksimalt ud af.
Gulerodsmoddelen: www.mou-skole.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar