undervisningsplanlægning

Hvad er god undervisning?

 Hvad skal gøre for at opnå en god undervisning?

Et træ har brug for at blive næret på forskellig vis, for at kunne blomstre, det samme har eleverne. Eleverne har ligeledes brug for at vi som lærer får de faglige grundelementer til at arbejde sammen, sådan så vi kan hjælpe dem til en dybere forståelse.
Undervisningsdifferentiering er et helt klart og tydeligt krav til lærernes undervisning. Vi skal uanset hvilke forudsætninger eleverne sidder med kunne give dem et videns løft og en selvtillid, der styrker dem til at kunne lærer mere. Det kræver at lærerne er metodemangfoldige, da der ikke er en elev der er ens, eller lærer på helt samme måde.
På samme måde er det for træets grene, der er ikke en af grenene der bukker eller retter sig på samme måde. Lige som der heller ikke er nogle grene der er lige stærke eller lige svage. Men alle grenene ender dog ud med at have blade på dvs. at alle når et fælles mål. Men vejen til de grønne blade altså fællesmålet sker gennem en individuel måde som hver især har styrket grenene/eleverne.
Hvis træet skal bevare sin styrke, der hvor det enkelte træ nu engang står, skal træet forsat have næring.
Det samme skal eleverne, de skal fyldes med et fagligt indhold, der indeholder en didaktisk kvalitet. Dvs. at der helst ikke skal være lektioner som kun har et pædagogisk formål, da eleverne så ikke bliver næret til at fortsætte sin læring.
Ud over det rent faglige, skal læreren også sørge for at der er et trygt læringsmiljø i klassen, dette er med til en større læring hos alle elever. Et trygt læringsmiljø øger lysten til deltagelse, får flere elever til at deltage i en fælles dialog, skaber øget selvkompetence hos eleverne og skaber større læring. Fordi et trygt læringsmiljø tilbyder eleverne indenfor i et undervisningsmiljø der ser fejl som en styrke for læring (Hatti)

Hvorfor er det vigtigt med en god undervisning?

Lærerne skal leverer en god undervisning, og skal kunne argumenterer for hvad god undervisning er samt hvordan de sørger for at der sker en god og lærerig undervisning, hvor eleverne gennemgår en dybere progression, som foregår på anden eller tredje taksonomi. Her er det blandt andet vigtigt med en god og velbegrundet årsplanlægning.

Årsplanlægning kan efter min mening beskrives gennem et træ, helt nede fra rødderne til det yderste blad på træets krone.

De dybeste rødder på træet er planlægningen af et helt skoleår. Som på den ene side er fuldstændig uundgåeligt og meget nødvendigt, og på den anden side fuldstændig umulig at gøre komplet.

Rødderne synes jeg viser vejen til målet, ligesom årsplanlægningen, viser en logisk og fremadrettet vej mod forskellige individuelle mål for eleverne og og en logik og sammenhæng i undervisningen. Dvs. at undervisningen helst skal være en intentionel undervisning, der skaber sammenhæng.

Når man som lærer skal til at lave en årsplan, som er det første før lektionsplanerne, er det vigtigt at man arbejder med årsplanen del for del. Fordi en god og begrundet årsplan, gør at det bliver nemmere at jonglerer rundt med lektionsplanen i løbet af skoleåret.

Her har jeg sat en årsplanlægning op som et skema man kan udfylde.

1.

Årsplanlægning 1: det pædagogiske grundlag

Det er vigtigt at man starter med at finde ens grundlag for sin undervisning, dette kræver at man dels arbejder med ens padagogiske syn på mennesker og læring. Ens menneskesyn, værdier og dannelse. Dette kan være individuelt i et lærerteam, men for mange elever er det rart, hvis de kan mærke at lærerne omkring dem arbejder samme vej.

Reflektioner

tiltag

metode

Evaluering af skoleåret

 

Beslutningsgrundlaget Koordinerings og planlægningsdelen + evalueringsdelen
Det pædagogiske beslutningsgrundlag:
Refleksion over skolens formål
Undervisningsdifferentiering
Løbende evaluering:	Elevplaner ->	Bruges som elevens refleksion over egen læring (elevcentreret)	Bruges til lærerens syn på elevens faglige resultater
Elevernes medbestemmelse
Samværsformer
Læringsformer
Sociale spilleregler
Hvilke værdier skal undervisningen fremme
Dannelsesovervejelser
Ens menneskesyn
Samfundssyn
Undervisnings syn
Lærings syn

Alle de reflektioner man gør sig gennem skoleåret udfra de forskellige synsvinkler, skal gerne ende ud med at det kan være grundlaget for forældresamarbejde og næste års målsætning og undervisning.

Man skal overveje det vertikale perspektiv. Dvs. hvordan man forholder sig til det enkelte fag. Man skal ligeledes overveje det horisontale perspektiv dvs. hvordan man forholder sig til skolens mange fag -> Dette betyder at man er i gang med at arbejde med den faglige didaktiske analyse del.

2.

Årsplan 1: det faglige beslutningsgrundlag

Det faglige beslutningsgrundlag kommer efter det pædagogiske beslutningsgrundlag, da det er her man begynder at se på hvilke dele der er vigtige for en at have med i sin undervisning gennem året, hvilke fælles mål man skal arbejde hen i mod og hvordan man kan sikre sig elevernes individuelle mål.

Det faglige beslutningsgrundlag
Fællesmål
Trinmål
Delmål
Undervisning

 

Den enkelte elevs faglige forudsætninger Præstationsevne
Metode til at finde elevens præstationsevne
Selvmålsætning	mestringsmål: udvikling af det man kan og gerne vil kunne	Præstationsmål: Det er når dygtighed er fastlagt på den måde at man skal være bedre end de andre	Sociale mål: Når de tænker over hvordan de har det med de andre i klassen

Det er her vigtigt at man som lærer tager højde for hvad den enkelte elev har arbejdet med indtil nu? Om eleven er klar til at gå videre med nye ting? Eller om eleverne er klar til at gå dybere ned i et emne? Hvilket vi kun kan vide noget om hvis vi lære vores elevers individuelle forudsætninger, læringsveje og læringsstrategier.

Måden hvorpå man kan finde ind til elevernes individualitet kan være både gennem skriftlige opgaver eller gennem en frugtbar dialog i klassen. Der her igennem også giver læreren et indblik i  enekelte elevs selvopfattelse, kompetence, angst og mestring, hvilket gør at læreren kan være med til at skubbe eleverne i en mere positiv retning
 

Årsplan 2: Koordinering og planlægning.

Efter udarbejdelse af beslutningsgrundlaget til årsplanen skal der laves en tidsplan i form af en kalender.

Kalenderens indhold
1.        Hvornår de forskellige forløb er i løbet af skoleåret
2.       den faglige koordinering (enkeltfag og tværfaglige fag)
3.       timetallet

 

Årsplan 3: Evaluering

Evalueringen i årsplanen retter sig mod den overordnede evaluering.

Hvis i vil læse mere om evaluering, kan i læse om det under evaluerings overskriften her på bloggen. Her kommer jeg ind på hvorfor det er vigtigt at evaluerer, og præsenterer forskellige evalueringsformer.

 

Undervisnings lektioner

Målstyret læring

Lærings mål er det der skal læres i lektionen, samt at man som lærer har en metode til at vide hvornår at målene er nået. Læringsmålene skal fortælle eleverne hvilken præstation de skal levere og på hvilket niveau, sådan så eleverne på forhånd ved hvornår de skal bruge deres energi, hvor langt de er fra målet eller hvor tæt de er på målet. Den bedste måde at anvende læringsmål på er ved at dele målene med eleverne, differentiere målene, bruge forskellige metoder til målene, da dette fremmer en bedre forståelse hos eleverne. 

Husk altid at afslutte hver lektion med at se på hvor tæt eleverne er kommet på målet.

Kriterier for læringsmål og opfyldelse

Udfordring ->	Udfordrende men realistiske mål. De er individuelle ->	Carol Tomlinsson: lær eleverne at fejl er velkommende, og at man lærer noget af sine fejl
Forpligtelse ->	Der skal gives store udfordringer da det øger forpligtelsen og præstationerne
Selvtillid ->	Er en faktor til at nå sine mål. Et positivt nederlag er med til at opnå mestring
Elevforventinger  ->	Elever med lave præstationer vurderer sig selv dårligt og mister derfor til sidst selvtilliden
Begrebslig forståelse er den dybere forståelse sammen med overflade forståelsen.	Overfladeforståelse , lukkede spørgsmål->	Unistrukturel ” en ide”	Multistrukturel ”mange ideer”
	Dybere forståelse	Relationelt ” forbindelse af ideer”
		Udvidet abstrakt ” udvidelse af ideer”

Hvordan man kan lave en god undervisning (læreplan)?

Hvordan man laver en begrundet læreplan, viser jeg under overskriften " innovations og entreprenørskabs forløbet" - en innovativ begrundet læreplan i historie med korstogene.