Ny nordisk skole

Ny Nordisk Skole ligger op til et fagligt løft af skolerne, både inden for lovforslag, rammer, strukturer og en pædagogisk og faglig udvikling.
Ny Nordisk Skole skal gøre eleverne dygtigere gennem en målrettet pædagogisk praksis. De skal rumme den brede faglighed med større selvværd, selvtillid og identitetsdannelse
Ny Nordisk Skole skal koble praksis og teori med den virkelige verden, så eleverne bliver konkurrence dygtige med omverden

 

Ny Nordisk skole bygger på den nordiske lærings og dannelsestraditions værdier, hvor alle trods forskellig social baggrund er i fokus. Dette er noget man ser op til i andre lande eksempelvis Asien

Målene for ny nordiske skole:
http://www.e-pages.dk/uvm/44/
1. udfordre alle børn og unge så de bliver så dygtige de kan
2. mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
3.Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis

På samme link kan man se hvad Ny Nordisk Skole skal.

Sidste år skrev jeg en opgave sammen med Jacob Lyster i pædagogik omkring folkeskolen med et globalt udsyn. Jeg synes den bliver lidt spændende i forbindelse med Ny Nordisk Skole.

-Men op gennem 1980’erne skete der noget i EF, og med Berlinmurens fald i 1989, blev Tyskland igen et samlet. Dette gav fornyet ønske om at et større fælles Europæisk samarbejde, og i 1991 underskrev Danmark og de øvrige EF lande Maastricht traktaten. Denne traktat indeholder bla. samarbejde på mange område, et af dem er uddannelse. Det var, og er vigtigt at de Europæiske lande kan opretholde et højt uddannelses niveau. Grunden til at man ønskede et højt uddannelsesniveau var at Europas position i forhold til ”verden” skulle styrkes. Man ville sikre et højt produktions niveau, samt fri bevægelighed af varer, arbejdskraft, uddannelse mv. indenfor EU’s rammer. Som produkt af dette stigende samarbejde, er der opstået et ønske om at påvirke de nationale uddannelser, her menes grundskolen, hvilket her i Danmark vil sige folkeskolen.

Dette er naturligvis problematisk, da EU ikke her bemyndigelse til at vedtage reformer og love, der betegnes som nationale. For at sætte sig ud over dette, har EU oprettet den såkaldte Bologna-proces. (Hedegaard 2012:124) Formålet med denne proces er at påvirke de enkelte landes nationale beslutninger på uddannelsesområdet, altså i folkeskolen.

 Processen sigter hen imod et klart mål, nemlig dette: ” at konkurrere med resten af verden om at opnå verdens højeste vidensniveau” (Hedegaard 2012: 125). Nu er det klart formuleret at Europa skal ruste sig, i forhold til resten af verden, hvad angår viden i samfundet. For at yderligere at sikre et højt niveau af viden og uddannelse, er OECD kommet med de såkaldte PISA undersøgelser. Disse undersøgelser ”sammenligner” de enkelte landes ”viden” og præstationer indenfor skolevæsnet. Disse sammenligninger har vagt stor røre både i Danmark og i vores naboland Tyskland. Der udstikkes nu reformer efter disse undersøgelser. (Hedegaard 2012: 125). Med alle disse processer, samarbejder og undersøgelser, bliver vores danske folkeskole underlagt en stigende globalisering. Den er hovedsagelig, rettet mod at styrke Europas konkurrence og økonomi. Når man kigger på de elever der går i det danske skolesystem, tegner der sig et billede af at det ikke længere er det enkelte individs/barn trivsel og udvikling det drejer sig om. Det er snarere et individ/barn, der gøres op i politik og økonomi. Så der er altså sket et opgør med reformpædagogikken, med Danmarks deltagelse i den restaurative pædagogik.

Når man samarbejder på den måde som EU gør, er det vil der også komme til at ske en påvirkning af det begreb vi kalder ”dannelse”. I det næste afsnit vil vi komme ind på hvordan den dannelsen i den danske folkeskole ,bliver påvirket og påvirker, globaliseringen.

 

Jeg synes at de værdier Ny Nordisk skole bygger på er gode, og bestemt dem der skal arbejdes med. Jeg mener også at folkeskolen skal have et fagligt løft, så den kan få nogle elever ud der tror på dem selv og omverden. Og i det vælger jeg at se konkurrence delen med omverden som en styrkelse af det danske skolesystem. Konkurrencen med omverden er god da den kan være med til at lærerne yder det optimale for elevernes læring, den skal bare ikke være synlig for eleverne. Eleverne skal udvikle sig i deres egen proces, og hele tiden vurderes med en kombination af den interne og eksterne evalueringsform.