evaluering

Hvorfor evaluering?
Fordi det er den eneste måde vi kan blive bevidste om den livslange læringsproces livet bringer og er afhængig af at vi kan.

Faglig evalueringsetik

At sikre at evalueringsresultaterne fremstilles på en sådan måde at anonymitet mellem de implicerede bliver overholdt og at evalueringsresultaterne ikke fremstilles på en sådan måde, at de giver anledning til unødige krænkelser og magtmisbrug (Kristensen, 2007)
Dette hænger sammen med at vi skal have et klart mål med vores evaluering. Vi skal vide hvad vi vil evaluerer, hvem, hvornår og hvem der skal have adgang til evaluering, og hvad de så skal bruge den til. Ellers kan det efter min mening gå hen og blive til en stempling af den enkelte elev.

Evalueringskultur

Det er den måde den enkelte skole har integreret evalueringen i skolen. Det skal være en evalueringskultur der både rummer et bagudrettet resultatperspektiv og et fremadrettet anvendelsesperspektiv (Kristensen, 2007)

Har man ret til at evaluerer alt?

Skal man evaluerer på de bløde værdier, sociale og personlige dele?

Man kan godt målsætte og evaluerer de bløde værdier eks, i et samarbejde. Læreren skal opsætte nogle arbejdssituationer, hvor eleverne kan udvikle disse kompetencer. Læreren må gennem processen være opmærksom på de tegn eleverne sender og vise dem på rette vej. Læreren skal se fremad, og ikke hænge på den gamle dårlige oplevelse (169 Kristensen)
Hattie siger til dette at det er de negative oplevelser børnene tager til sig, hvor imod de gode oplevelser ikke hænger lige så godt fast. Hvis læreren kan holde fokus på elevens sociale og personlige udvikling er det med til at øge elevernes selvkompetencer.

Tydelige mål

For at kunne evaluerer skal man stille tydelige mål op for eleverne.

 

Evalueringsformer (Kristensen, 2007)

Den målrettede evaluering

· Klarhed over hvad formålet er med evalueringen

· Være bevidste om det, når vi stiller spørgsmål der skal tjene til at fokusere på evalueringe

· Træf en beslutning om 

1. Er evalueringens hensigt at opfylde et bestemt mål?

2. Er evalueringens hensigt at få et resultat som kan bruges til at give eleven feedback?

3. Er evalueringens hensigt at få en viden om undervisningen har givet eleverne det den gerne skulle?

Det har stor betydning for evalueringsdelen at vi har en hensigt med evalueringen.

Hvilke spørgsmål kan stilles ved en målrettet evaluering (Kristensen, 2007)

Hvad skal evalueres?

Hvem skal evalueres?

Hvad er hensigten med evalueringen?
Hvem skal foretage evalueringen?

Hvilke spørgsmål skal evalueringen tage udgangspunkt i?
Hvilke mål skal lægges til grund for evalueringen?
Hvornår skal der evalueres?

Hvilke evalueringsmetoder skal anvendes?

Hvordan skal resultaterne udtrykkes?

Hvem skal have adgang til resultaterne?

Hvad skal eleverne og lærerne bruge resultaterne til?

Eksempler på evaluerings metoder

Samtaler med klassen, hold eller enkeltelever

Interview af elever

Samtaler med eleverne udfra deres logbøger

Elevfremstillede produkter

Portefolio

Spørgeskemaer

Videooptagelser
Samtaler blandt lærerne, blandet med andre metoder

Mine egne refleksioner over den målrettede evaluering
Før man begiver sig ud en valgt evalueringsform, er det efter min mening vigtigt at man arbejder med den målrettede evaluering, da den er med til at man arbejder mere bevidst med sin evaluering og ved hvad den skal bruges til. Hvis lærerne på forhånd har gjort sig disse tanker, får både elever og lærer det bedste udbytte. Jeg mener også at alle disse evaluerings metoder der kan anvendes inden for den målrettede evaluering, både kan bruges på den enkelte elevs proces, lærerens undervisning og til forældrehjem samarbejdet. Jeg har flere gange oplevet at være til forældrehjem samtale med mine egne børn, hvor nogle lærer har taget udgangspunkt i barnets fremskridt fra sidst, ved hjælp af portefolie. Dette er en rigtig god måde at sætte barnets læring i fokus, samt at samtalen hele vejen er rettet positivt mod barnet. 

Den interne evaluering (Hans Jørgen Kristensen)
Denne evalueringsform foretages af læreren i samarbejde med eleverne. Det er en løbende evaluering der foregår som en del af undervisnings og læringssammenhængen, og omfatter: undervisnings og læringsmål, arbejds og læreproces samt foreløbige resultater i form af hvad den enkelte elev har lært på kortere eller længere varende forløb. Derudover omfatter den også undervisning og vejledning. Hensigten med den interne evalueringsform er at kvalificere eleverne og lærernes arbejde og samspillet imellem elev og lærer. Denne evalueringsform støtter eleverne i at arbejde sig frem til den livslange læreproces, elevernes læringsbevidsthed og elevernes metalæring.

Hvilke spørgsmål kan stilles ved den interne evaluering?
Hvad er det vigtigste at evaluerer på og hvorfor?
Hvad lykkedes?
Hvad lykkedes ikke?
Hvordan kan vi få det til at lykkes næste gang?

Mine egne refleksioner af den interne evaluering:
Der er mange positive sider ved denne evalueringsform, da den sætter elevens egen proces i centrum. I stedet for diverse test i forskellige fag, hvor resultatet bliver sammenlignet med de andre i klassen og i hele Danmark. Den interne evalueringsform ser på hvor eleven starter fra og hvor eleven løbende bevæger sig hen og hvilken fremadrettet positiv proces eleven ender med at have været igennem efter et forløb. Man skal derfor sammenholde det eleven kunne før forløbets start og efter forløbet. Dette hænger også sammen med det trygge læringsmiljø, som John Hattie skriver. Her opdager eleven at det er ok at begå fejl, og at alles meninger er meningsfulde, i det øjeblik eleverne opdager dette trygge læringsmiljø vil de hver især begynder at få små sejr. Hvilke er med til at fremme bedre resultater, både for det personlige hos eleven og det faglige niveau.

Her er et link til en fagbog der omhandler den interne evaluering
http://www.saxo.com/dk/intern-evaluering-af-undervisningen_michael-andersen_haeftet_9788702028508

Den eksterne evaluering
Det er en summativ evaluerings form dvs. en evalueringsform der bruges ved de afsluttende eksaminer og prøver med en lærer og en eksaminator udefra. Denne evalueringsform er mest til brug for samfundet, og de institutioner der skal arbejde videre med eleverne.

Delphi metoden

http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Evaluering/Vaerktoejer/Delphi-metoden

Delphi-metoden er et evalueringsværktøj, der både indeholder en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige del består af et skema, som eleverne udfylder, og den mundtlige del består af en struktureret samtale, hvor læreren sørger for, at alle elever kommer til orde.

Delphi-metoden kan bruges i mange forskellige situationer: at kvalificere et undervisningsforløb, et samarbejde, projektarbejde, et forældremøde, forebyggelse af konflikter og konfliktløsning.

Fremgangsmåden

· Eleverne får udleveret et skema, som de skal udfylde hver for sig

· Eleverne skriver tre konkrete gode ting og tre konkrete ting, der kan forbedres i forhold til det der
skal evalueres

· Hvis læreren gerne vil have at eleverne skal skrive deres mening om en bestemt ting, skriver
læreren det på skemaet

·  Efter eleverne har udfyldt skemaet skal det gå rundt til de andre elever. Hver gang den kommer til
en ny elev, skal eleven læse svarene på skemaet, reflektere og forholde sig til dem, og sætter et kryds
ude i højre side udfra de svar eleven er enig i.

·Den slutter når den kommer tilbage til den elev der har skrevet den.

·Læreren indsamler skemaerne og begynder med det samme at tælle svarerne op. Både dem der har
fået flest tilkendegivelser og dem der har fået færrest tilkendegivelser.

· Herefter skriver læreren de svar op der har fået flest tilkendegivelser og færrest tilkendegivelser op
på tavlen

· Herefter fører man en samtale i klassen, udfra tilkendegivelserne.

·Det skal være en åben samtale, hvor eleverne er lyttende og anerkendende over for hinanden. Det er
primært lærerens opgave at sørge for at alle elever kan deltage i samtalen.

Spørgsmål der kan stilles ved Delphi metoden

·         Hvorfor er det lige netop disse synspunkter der fremkommer?

·         Hvilke gode aspekter ved praksis skal fremhæves?

·         Hvilke forbedringsbehov peger de dårlige aspekter på?

·         Hvilke handlinger skal der til for at skabe konkrete forbedringer af praksis?

 Mine refleksioner over Delphi metoden

Jeg synes helt bestemt det er en god og reflekterende evalueringsmetode. Den er med til at eleverne er medbestemmende omkring det og den måde de bliver undervist. Det er også en metode til at kunne se læring gennem elevernes øjne. Jeg synes også man kan sætte Hallvard Håstein & Sidsel Werner teorier om tilpasset læring hvor eleverne deltager på en måde hvor hver enkelt elev har mulighed for at deltage på deres egen måde og andre hensigtsmæssige måder. Den tilpassede elevdeltagelse er med til at styrke selvudviklingen hos eleven og opnå et fællesskab med andre . Samtidig er den også med til at gøre den usikre og risikofyldte bro der er imellem lærer og elev mindre risikofyldt og usikker. Men den udgør også en ufærdig mødeplads for de mest lærerige møder mennesker imellem. Det kan denne metode være med til at skabe, ved at man i samarbejde finder frem til en løsning, så det bliver en værdi for alle.

Her er links til evaluering af forskellige fag fra undervisningsministeriet.
http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Evaluering/Evaluering-i-fagene/Engelsk/Evaluering-i-faget-engelsk
http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Evaluering/Evaluering-i-fagene/Samfundsfag
Under disse link kan man klikke sig frem til flere fag.

Evalueringsmetoder til undervisning i innovation ligger under fanen innovation og entreprenørskab.