Når man skal arbejde med innovation
skal man som lærer stille sig 3 hovedspørgsmål
Hvad?
Hvorfor?
Hvordan?
Hvad er Innovation og
entreprenørskab?
Innovation er at skabe nye ting
eller gøre gamle ting nye. Der findes 2 former for innovation:
Den radikale innovation: Her
arbejder man med de store ændringer. Dette er ikke det der er tænkt
med indførelsen af innovation i folkeskolen, men dog kan det være det
alligevel kan ske. For gennem innovations arbejde er det kun fantasien der
sætter grænser.
Den inkrementelle innovation: Her arbejder man med de små
ændringer, det er dette der primært er tænkt med indførelsen af innovation i
folkeskolen. Her kan man tænke på ” hvordan kan vi udvikle biblioteket i en
mere moderne retning eks. kan man kan gå op til byens kirke og spørge om de vil
stille en problemstilling op til en klasse eks. "hvordan kan kirken få
flere mennesker i kirken juleaften” osv.
Entreprenørskab: Lotte Darsø nævner 7
punkter til entreprenørskab
·
Det uventede
Inkugurens mellem noget der findes og noget
der bør findesProcesbehov
Forandringer i samfundet
Demografien
Forandringer i perceptionen
Ny viden
Der findes 2 former for entreprenørskab den profit orienterede
udviklings type og den non profit orienterede udviklings type. Det er den
sidste non profits type der er den der er tænkt til folkeskolens arbejde med
entreprenørskab. Og under denne type arbejde med den ikke formaliserede del af
entreprenørskabet. Eks. ” hvordan forbedre man mobbepolitikken på skolen”
Kreativitet
Her vil jeg anbefale at man kigger på ” den kreative platform”
her findes teorier om kreativiteten, og hvordan den kreative platform kan
bruges i forbindelse med innovations og entreprenørskabs arbejde. Her sidestiller man kreativiteten med
ideerne der er med til at nå et mål. Og at man ikke må adskille kreativitet fra
den faglige viden, da det er blandingen der er med til at skabe ideer. Dette
understøtter Rohde ved den unaturlige sammensmeltning der sker
når vores allerede eksisterende viden sættes sammen med en ny
viden der så giver ideerne. Det er når vi gør en ting vi ellers tænker det
kan man ikke og pludselig gør det.
Den kreative platform er et alternativ til gennemførelsen af en
innovativ og entreprenel proces.
Den kan give ideer til hvordan man kan arbejde med et skabende samvær mellem deltagerne og hvordan man får deltagerne til at fastholde fokus og holde åbenheden for omverdenen.(den kreative platform)
Den kan give ideer til hvordan man kan arbejde med et skabende samvær mellem deltagerne og hvordan man får deltagerne til at fastholde fokus og holde åbenheden for omverdenen.(den kreative platform)
Hvorfor innovation og entreprenørskab?
Dette er lærerens didaktiske begrundelser.
De didaktiske begrundelser kan være som A. Kirketerp skriver det
i hans bog entreprenørskabs undervisning fra 2011? At eleverne skal kunne
omsætte deres viden til værdi for andre og oparbejde kompetencer som
”foretagsomhed” og ” at skabe nyt”.Dette er lærerens didaktiske begrundelser.
Lillian Rohde siger at eleverne skal oparbejde 3 kompetencer som er begrundet i Illeris´s bog om kompetencer.
De faglige kompetencer er dem der bliver brugt til noget. Alt den viden eleverne sidder og arbejder med i skolen bliver i innovationsarbejdet brugt til noget. Hvilket er med til at eleverne arbejder med sig selv og deres læring og deres faglige viden på et højere taksonomisk nivaeu.
Handle kompetencerne er dem der indebærer begreber som fantasi og kreativitet (Rohde) det samme siger A.Kirketerp, han siger at det er den fysiske synliggørelse der er nødvendig i stedet for bare at sidde og tale om det.
Mesteringsforventninger er troen på sig selv, troen på at man kan det man vil, troen på at ingen griner hvis man kommer med en ide = bedre selvtillid.
Fordi innovations og entreprenørskabs arbejde er en dannelsesproces til det moderne fremtidige samfund (mine egne tanker)
Innovationsforløbet kan ses som et led i ens dannelse, da man
lærer at respekterer forskelligheder og at tage imod og give fra sig. Det
hænger godt sammen med folkeskoleloven
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder
og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler
erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage
stilling og handle
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til
deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati
Som der
står i folkeskolens formåls paragraf skal vi danne vores elever til at indgå i
et demokratisk samfund. De skal udvikle erkendelse, kunne fordybe sig have
fantasi og tro på deres egen kunnen, tage stilling og handle. Det er noget af
det en innovativ undervisning kan. Den klæder os lærer på til at kunne
forberede eleverne på en hurtig omskiftende verden, hvor vi som lærer ikke kan
se hvordan verden er når vores elever kommer ud i den arbejdende
virkelighed. Derfor er det vigtigt at vi og skolesystemet videreudvikles i takt
med samfundet, så vi kan danne vores elever til at kunne begå sig i dette
samfund. Det kræver faglig kunnen inden for forskellige emner, men også i lige
så høj grad en personlig dannelse, hvor begreberne: fantasi, kreativitet,
anerkendelse, gensidig respekt, åbenhed og fordybelse indgår som bærende
elementer. Eleverne skal rustet til at kunne tage ansvar og stilling til nye
ideer, og ikke være bange for at komme med ideer og sætte dem til livs,. Dette
betyder at vi som lærer skal være med til at opbygge elevernes tro på at de kan
det de vil. John Hattie siger at vi som lærer skal tro på det eleverne siger de
gerne vil være når de er færdige med skolen, uanset om vejen dertil er lang og
besværlig.
Her er mine 2 forslag til arbejdet med innovation og entreprenørskabs processen
Fire designet: Lillian Rohde
F: Forståelsesfasen: Her arbejder man i hver fase med et produkt og læringsmål. Produkt målet i forståelsesfasen er at eleverne skal udarbejde et arbejdsspørgsmål. Eleverne laver præsentationer af deres viden på plancher, mindmaps osv
I: Idefasen: Produktmålet i idefasen er at eleverne
skal arbejde med den divergente tænkning til at lave en idebank til alle
ideerne. Idebanken må kun tages ned når hele forløbet er slut, da man kan få
brug for at gå tilbage i processen. Eleverne skal efterfølgende udvælge 3 ideer
som præsenteres for kunden. Eleverne har nu gang i vurderingsdelen. Det er vigtigt
at læreren hjælper eleverne med at opstille vurderingsgrundlaget, så de lærer
at vurdere fagligt i forhold til kundens behov. Det kan være at give eleverne
rammerne: hvilke ideer kan videreudvikles inden for de rammer eleverne har både
tidsmæssigt og økonomisk (Lillian Rohde, 2013) Hvilket Kirketerp
understøtter med hans effectuation-logik, hvor målet bestemmes af midlerne og
hvad der er til rådighed for at løse projektet (A, 2011)
Til sidst skal eleverne afleverer deres produkt til kunden(Lillian Rohde, 2013)
Læringsmålet er at eleverne arbejder med at skabe ideer, både individuelt og i samarbejde med de andre. De skal se deres ideer i forhold til det faglige mål og tro på at deres ideer kan give merværdi for andre(Lillian Rohde, 2013) Til dette siger
Poulsen at eleverne skal forbedre det man kender og skabe noget nyt (Poulsen, 2013)
R: realiseringsfasen: Produktmålet er at eleverne arbejder med en eller flere hurtige prototyper efter den første fase i realiseringsfasen, hvor eleverne fremstiller prototyper. Efter aflevering til kunden får man feedback fra kunden(Lillian Rohde, 2013)
Læringsmålet er at eleverne producerer prototyper der bliver til i et selvstændigt lærerigt samarbejde med andre og at eleverne lærer at anvende de tilbudte strategier til at løse opgaven med. Igennem troen på at de i fællesskab og samarbejde kan løse opgaven for kunden(Lillian Rohde, 2013)
Eleverne vil i denne fase lærer at sammensætte den viden og indsigt de har fået fra de to foregående faser og skabe nye produkter eller procedurer. Det er nogen gange svært at gøre ideerne konkrete nok til at kunne arbejde med, men det er her elevernes kreativitet og samarbejde skal hjælpe dem(Lillian Rohde, 2013) Eleverne udvælger 3
ideer som der præsenterer for kunden.
Efter feedback fra kunden udvælges et produkt som så videreudvikles til det
endelige produkt. Dette er også en læring, da det er grænseoverskridende at
skulle afleverer et materiale. Hvilket Kirketerp understøtter med at erfaringer
ikke kan overdrages, de skal erfares selv, så man kan få en succes oplevelse,
en såkaldt positiv markør (A, 2011)
E: evalueringsfasen: Produktmålet er at eleverne arbejder med deres refleksioner over hele forløbet, både inden for det personlige og det faglige, samt undervisningen; hvad gik godt, hvad gik mindre godt og hvordan kan det gøres bedre næste gang? At eleverne finder en måde de vil videreformidle deres proces og viden på(Lillian Rohde, 2013) Læringsmålet er at eleverne
skal reflektere over den viden de har fået gennem forløbet, inden for
innovations og entreprenørskabs kompetencerne.
De skal reflektere over hvilke personlige sider man har udviklet gennem forløbet. Og
ende ud med en tro på at de er dygtige, kreative og innovative (Lillian Rohde, 2013) Eleverne skal lærer at reflektere over deres egen personlige udvikling gennem
forløbet, samt lærer at udveksle erfaringer med andre. Eleverne skal gå tilbage
til forståelsesfasen og spørge sig selv de samme spørgsmål ” hvad vidste jeg
dengang” – ” hvad ved jeg nu”. Dette er både et spørgsmål omkring den personlige
udvikling, om udviklingen af ens faglige og innovationskompetencer. Derudover
skal eleverne også gennem refleksioner finde ud af hvordan de lærte det
forskellige. Når eleverne skal til at formidle de erfaringer de har fået gennem
forløbet med andre, kan man bruge sine klasse kammerater (Lillian Rohde, 2013)
Til sidst skal eleverne afleverer deres produkt til kunden
Læringsmålet er at eleverne arbejder med at skabe ideer, både individuelt og i samarbejde med de andre. De skal se deres ideer i forhold til det faglige mål og tro på at deres ideer kan give merværdi for andre
R: realiseringsfasen: Produktmålet er at eleverne arbejder med en eller flere hurtige prototyper efter den første fase i realiseringsfasen, hvor eleverne fremstiller prototyper. Efter aflevering til kunden får man feedback fra kunden
Læringsmålet er at eleverne producerer prototyper der bliver til i et selvstændigt lærerigt samarbejde med andre og at eleverne lærer at anvende de tilbudte strategier til at løse opgaven med. Igennem troen på at de i fællesskab og samarbejde kan løse opgaven for kunden
Eleverne vil i denne fase lærer at sammensætte den viden og indsigt de har fået fra de to foregående faser og skabe nye produkter eller procedurer. Det er nogen gange svært at gøre ideerne konkrete nok til at kunne arbejde med, men det er her elevernes kreativitet og samarbejde skal hjælpe dem
E: evalueringsfasen: Produktmålet er at eleverne arbejder med deres refleksioner over hele forløbet, både inden for det personlige og det faglige, samt undervisningen; hvad gik godt, hvad gik mindre godt og hvordan kan det gøres bedre næste gang? At eleverne finder en måde de vil videreformidle deres proces og viden på
I foretagsomhedsdidaktikken arbejder man med 7
startegier der underbygger foretagsomheden i undervisningen.
1.succesoplevelser
– den viden vi tilegner os bliver gennem succesoplevelser til værdi for os.
2.udgangspunkt
i midler – kortsigtede realistiske mål: at handle på den viden man har, og
derefter tage det næste skridt i processen.3.selvindsigt og refleksion: Mange mennesker siger at der er noget de ikke er gode til eks. at tage kontakt til fremmede mennesker. Dette er iflg. Kirketerp ikke fordi man ikke er god til det, men fordi man aldrig har trænet denne kompetence. Det er vigtigt at både arbejde med de kompetencer man har og de kompetencer der skal trænes.
http://www.youtube.com/watch?v=51OqKPsPD7k&feature=player_detailpage
Da jeg selv var i gang med et innovations forløb på lærer seminariet, oplevede jeg det at jeg hele tiden måtte stoppe op i min egen proces fordi de andre deltagere kom med forskellige input jeg skulle forholde mig til. Lyn hurtigt skulle jeg tage stilling og stå til ansvar for det jeg sagde eller gjorde. Man kunne ikke bare sige en ting uden at man havde noget at hægte på, og det var det der var med til at starte de hurtige, faglige og personlige refleksioner. Efterfølgende gik jeg så hjem og tænkte det nærmere igennem. Nogle gange fandt jeg ud af at min egen proces var blevet styrket ved de andres input og andre gange tænkte jeg på at jeg skulle give de andre et input dagen efter som kunne give dem en større mening i forhold til det jeg mente. Det var en personlig og faglig lærerig proces.
Mit bud på et innovativt undervisningsforløb
Indledning.
I den nye skolereform er der tre overordnede mål.” At folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. At folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Samt at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal rystes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis”
I folkeskolens formålsparagraf står der at eleverne skal Stk. 2.” Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle”
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati
Innovations
entreprenørskabs undervisning er en undervisningsform der både er med til at
fremme den faglige vinkel hos eleverne og styrke deres selvkompetencer. Den
tager højde for det meget hurtigt omskiftelige samfund vi lever i, og ruster
eleverne til at tro på sig selv i denne verden. Derfor er der alt god grund til
at inddrage denne undervisningsform i folkeskolen.
Vores innovations forløb tager udgangspunkt i middelalderens korstog og FIRE designs innovations og entreprenørskabs model. Undervisningsforløbet inkluderer Bornholms Middelaldercenter som vores virksomhed. Den problemstilling virksomheden er kommet med er ” hvordan kan vi på Middelaldercentret forbedre vores formidling af korstogene i middelalderen”?
Vores innovations forløb skal køre i en 6 klasse, under historie kanonens punkt ”Absalon”. Vi har afsat 1 uge med skoletid fra 8-14 hver dag. Vi arbejder både efter trinmål for faget historie efter 6 klasse og folkeskolens nye reform om at gøre eleverne innovative og at danne eleverne til et demokratisk samfund. I dette forløb arbejder vi med trinmålene indenfor fortolkning og formidling: Eleverne skal selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden. Samt indenfor udviklings og sammenhængsforståelse hvor eleverne skal kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder.
Når vi beskriver vores innovations forløb tager vi udgangspunkt i elevernes allerede eksisterende viden om middelalderen og dens korstog. Samt elevernes viden om forskellige formidlingsformer inden for faget dansk. Det er den viden Illeris kalder for elevernes kumulative læring, hvilket er elevernes grundlæggende viden, der er med til at forberede eleverne til et innovativt forløb
At inddrage en kunde i elevernes arbejde, betyder at indholdet af undervisningen er med til at hjælpe eleverne til at forstå den omgivende verden, og derved er med til at videreudvikle eleverne til bedre at kunne forstå den verden hver enkelt elev lever i
Undervisningsplanen er lagt efter FIRE designs modellen for innovation og entreprenørskab.
Det overordnede mål/formål:
· Eleverne skal kunne formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden (undervisningsministeriet, 2009)
· Eleverne skal kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder(undervisningsministeriet 2009)
· Produktmål: At eleverne skal udarbejde et arbejdsspørgsmål, som der i dette tilfælde er det samme for hele klassen. Dette gøres gennem elevernes præsentationer af deres viden på plancher, mindmaps osv
· Læringsmål: At eleverne skal kunne undersøge problemet gennem første og andenhåndsviden og anvende brugbare strategier til den viden de allerede har. Samt at kunne tage kontakt til kunden og de besøgende på Middelaldercentret om problemet for en bedre og bredere forståelse
Teori: Læringsmålet i forståelsesfasen hænger sammen med Heron og Reasons teori om oplevelsesviden, hvor eleverne får indhentet deres viden ved at opleve noget direkte (besøget på Middelaldercentret) (Darsø, 201:87). Denne fase er med til at skabe socialisering blandt eleverne, da de igennem længere tid og fælles oplevelser kommer til at lærer hinanden bedre at kende og opnår empati for hinanden.
· Teori: Eleverne skal både arbejde med det som Illeris kalder den assimilative og akkomodative læring, så eleverne får reorganiseret og aktiveret deres kognitive skemaer
Pædagogisk tilgang: Barnett´s pædagogiske tilgang til modus 2 er at eleverne skal være faglig undrende i et vidensfelt der er usikkert og hele tiden forandre sig. Eleverne skal være undersøgende og arbejde problem og praksis orienteret
· Teori: Eleverne skal begynde at arbejde med Illeris´s intra innovative kompetencer. Eleverne bliver motiverede, de for skabt en bevidsthed omkring deres følelser og oparbejdet en vilje til at gennemføre ting og tro på sig selv. De socio innovative kompetencer omfatter samvær og samspilsprocesser der er nødvendige for at få gang i den innovative proces
Mål og læringsudbytte
Viden og forståelse: Eleverne skal først i gang med at tilegne sig en forståelse for problemstillingen. Derefter skal eleverne blive bevidste om den viden de har og den viden de mangler for at kunne løse problemet. Eleverne kan indsamle viden igennem interviews og samtaler med kunden og besøgende på middelaldercentret. Samt dokumenterbare observationer af Middelaldercentrets formidlings former
Teori: Eleverne bevæger sig i flg. Van de Ven sig rundt i den ukendte verden, som de skal træde ind i. På denne måde erhverver eleverne sig ny viden, som er med til at åbne op for muligheder, der til sidst kan stilles som mål
· Færdigheder og holdninger: Eleverne skal arbejde sig tættere ind på problemet. Eleverne vil komme til at bryde nogle ”ubehagelige” men lærerige grænser, ved at tage kontakt til en virksomhed, og gøre sig forståelig med relevante spørgsmål
Teori: Det er vigtigt at eleverne ved at de altid kan spørge læreren om hjælp til at bryde denne grænse, at opstille spørgsmål til interview osv
Evaluering/vurdering
· Blog: Bloggen skal bruges dagligt af eleverne til at reflekterer over innovations forløbet
”hvad har jeg personligt lært og lavet i dag og hvad har jeg fagligt lært”. Her kommer dagligt feedback fra læreren, som er fremadrettet og med til at styrke elevernes selvkompetencer og elevernes læringsudbytte
· Den interne evaluerings form: Her skal læreren sørge for at elevernes arbejde og samspil med de andre elever i gruppen, samt læreren bliver opkvalificeret. Det er en løbende evaluering af eleverne i et kortere eller længere varende forløb. Derud over kræver denne evalueringsform også undervisning og vejledning. I denne proces sker undervisningen i timerne, ved at læreren stilladsere eleverne til de forskellige faser og elevernes egne personlige udvikling. Det er en evalueringsform der støtter eleverne i at arbejde sig frem til den livslange læring
· Feedback fra læreren: Eleverne har brug for feedback inden for proces og egen forståelse og opgaveløsning/produkt
Lærerens forberedelse
· Det praktiske forarbejde for læreren er at sørge for at gøre klasselokalet klar til undersøgende arbejde ved brug plancher og andet. Når dagen starter skal alle elever have aktiveret deres eksisterende viden. De skal gøres klart at alle ideer og viden er vigtige og nødvendige, sådan så eleverne kan få en masse gode og succesfulde oplevelser med sig hjem, og derved turde mere dagen efter. Som lærer kan man forvente en nysgerrighed og undren hos eleverne, samt et midlertidigt kaos. Derfor er det vigtigt at starte og slutte med et arbejdsspørgsmål
Elevens forberedelse: At skrive i
bloggen, samt læse huskelisten til næste dags proces arbejde.
Det overordnede mål/formål:
· Trinmålene for historie er de samme som dag 1.
· Produktmål: Eleverne skal arbejde med den divergente tænkning til at lave en idebank til alle ideerne. idebanken må kun tages ned når hele forløbet er slut, da man kan få brug for at gå tilbage i processen. Eleverne skal efterfølgende udvælge 3 ideer som præsenteres for kunden. Eleverne har nu gang i vurderingsdelen. Det er vigtigt at læreren hjælper eleverne med at opstille vurderingsgrundlaget, så de lærer at vurdere fagligt i forhold til kundens behov. Det kan være at give eleverne rammerne: hvilke ideer kan videreudvikles inden for de rammer eleverne har både tidsmæssigt og økonomisk
Til sidst skal eleverne afleverer deres produkt til kunden, som kunne være at man fik en repræsentant fra middelaldercentret op på skolen
· Læringsmål: Eleverne arbejder med at skabe ideer, både individuelt og i samarbejde med de andre. De skal se deres ideer i forhold til det faglige mål og tro på at deres ideer kan give merværdi for andre
Eleverne skal arbejde med deres kreative sider, de skal skabe ideer og udvikle dem i fællesskab. De skal igennem 2 tænkemåder, den konvergente som er baseret på de faglige kategorier og rigtige svar og den divergente tænkemåde som er den fantasirige nyskabende tænkemåde. Hvis eleverne først arbejder med den divergente tænkemåde, og får lov til arbejde med den i et stykke tid, har de mulighed for at få ideerne i en fælles idebank. Derefter går man i gang med den konvergente tækning, hvor man begynder at vurdere de forskellige ideer
Her arbejder eleverne stadig med modus 2 og Barnett´s 3 pædagogiske tilgang. Eleverne bevæger sig stadig rundt i det ukendte, både det ukendte indenfor innovationsfasen og det ukendte med hvor deres ideer ender. Med tiden vil eleverne oparbejde nogle kritiske og metodiske færdigheder til at kunne begå sig den ukendte verden, og på denne måde løse opgaven fra kunden
Mål og
læringsudbytte
·
Viden og
forståelse: Den viden og forståelse eleverne tilegner sig i denne
fase er at de dels får en større viden og forståelse inden for det innovative
forløb, samt en viden og forståelse for at arbejde kreativt: ”hvis eleverne får lov til at øve sig på den
kreative divergente tænkning, kan den læres ligesom meget andet”· Færdigheder og holdninger: Gennem arbejdet med den divergente tænkning, lærer elverne at alle i en heterogen gruppe har forskellige færdigheder og holdninger, som bidrager til at ændre synspunkter og få skabt noget der er tænkt ud af boksen.
Evaluering/vurdering: blog,
feedback og den interne evaluering.
Lærerens forberedelse
Medtænk de
faglige mål, skab god stemning i klasselokalet, da det er med til at fremme
troen på sig selv. Sørg for at denne fase er en styret proces, så ideerne får
lov til at leve i den divergente verden i et stykke tid før de bliver vurderet.
Brug dine observationer af eleverne til at støtte de elever, du ved arbejder
med deres perfektionisme eller har en lav selvkompetence. Forklar og understøt
eleverne i at alle skal have et ejerskabs fornemmelse af de ideer der vælges,
og at ingen elever sidder tilbage med den tro at deres ide ikke blev valgt
fordi det var deres ide. Men hjælp dem til at tro på at de ideer der vælges er
de ideer der kan videreudvikles og realiseres. (Lillian Rohde, 2013)
Elevernes forberedelse: Det er at
skrive i bloggen samt læse huskelisten til næste dags proces arbejde.
Dag
3 (8-14) Realiseringsfasen
Det overordnede
mål/formål: Trinmålene for historie er de samme som
dag 1 og 2.Produktmål: Eleverne arbejder med en eller flere hurtige prototyper efter den første fase i realiseringsfasen, hvor eleverne fremstiller prototyper. Efter aflevering til kunden får man feedback fra kunden
Læringsmål: producerer prototyper der bliver til i et selvstændigt lærerigt samarbejde med andre og anvende de tilbudte strategier til at løse opgaven med. Igennem troen på at de i fællesskab og samarbejde kan løse opgaven for kunden
Mål for elevernes læring: Eleverne vil i denne fase lærer at sammensætte den viden og indsigt de har fået fra de to foregående faser og skabe nye produkter eller procedurer. Det er nogen gange svært at gøre ideerne konkrete nok til at kunne arbejde med, men det er her elevernes kreativitet og samarbejde skal hjælpe dem
Pædagogisk tilgang: Eleverne skal i denne fase arbejde med den kumulative læring inden for den innovative proces. Eleverne er stadig i gang med at arbejde med en ny arbejdsform og arbejde med sig selv på en måde der ikke er normal for eleverne. Eleverne arbejder i modus 2 med Barnetts tredje pædagogiske tilgang, hvor eleverne er blevet bedre til at begå sig i den ukendte verden ved at have opbygget kritiske og metodiske færdigheder
·Viden og forståelse: Eleverne får i denne fase en forståelse for at fejl er en god måde at lære på ” learn to fail or you will fail tolearn”
· Færdigheder og holdninger: Eleverne lærer blandt andet i denne fase at kritik ikke skal tages negativt, men som en ny og inspirerende indgangsvinkel til at gøre ens produkt endnu bedre
Evaluering/vurdering: Blog,
feedback og den interne evaluering.
Lærerens forberedelse
Tænk de
faglige mål ind i fasen, sørg for at eleverne har nem adgang til de materialer
de har brug for, støt op om eleverne gennem deres arbejde med deres prototyper,
på en måde så det stadig er eleverne der styrer projektet. Og hjælp eleverne
til at holde de gode ideer på et niveau så de kan realiserer dem (Lillian Rohde, 2013)
Elevernes forberedelse: Det er at
skrive i bloggen samt læse huskelisten til næste dags proces arbejde.
Dag
4 (8-14) Evalueringsfasen
Det overordnede
mål/formål:
Trinmålene
for historie er de samme som dag 1, 2 og 3.Produktmål: At eleverne får færdiggjort deres blog med deres refleksioner over hele forløbet, både inden for det personlige og det faglige, samt undervisningen; hvad gik godt, hvad gik mindre godt og hvordan kan det gøres bedre næste gang? At eleverne finder en måde de vil videreformidle deres proces og viden på
Læringsmål: Eleverne skal reflektere over den viden de har fået gennem forløbet, både inden for innovations og entreprenørskabs kompetencerne, korstogene og formidling. Reflektere over hvilke personlige sider man har udviklet gennem forløbet. Og ende ud med en tro på at de er dygtige, kreative og innovative
Mål for elevernes læring: I denne fase skal eleverne lærer at reflektere over deres egen personlige udvikling gennem forløbet, samt lærer at udveksle erfaringer med andre. Eleverne skal gå tilbage til forståelsesfasen og spørge sig selv de samme spørgsmål ” hvad vidste jeg dengang” – ” hvad ved jeg nu”. Dette er både et spørgsmål omkring den personlige udvikling, om udviklingen af ens faglige og innovationskompetencer. Derudover skal eleverne også gennem refleksioner finde ud af hvordan de lærte det forskellige. Når eleverne skal til at formidle de erfaringer de har fået gennem forløbet med andre, kan man bruge sine klasse kammerater
Pædagogisk tilgang: Den pædagogiske tilgang i denne fase er en lyttende tilgang fra læreren og en pædagogik der opfordre eleverne til at gå ind i sig selv og tænke på hvordan de har haft det med sig selv gennem forløbet. Stille spørgsmål der kan være med til at åbne op for elevernes tanker, og lade eleverne få tid til at tænke. Denne fase stiler mod dannelse, gennem elevernes nye erkendelser som de har fået gennem undren i en fælles skabelsesproces. Hele forløbet kan ende i en personlig udvikling siger Barnett, hvilket dog er svært
Mål og læringsudbytte
Viden og forståelse: Elever og lærer har begge brug for i denne fase at finde ud af hvilken faglig viden forløbet har resulteret i. Derudover har forløbet forhåbentlig også bidraget til en større tro på sig selv, en større tro på at man tør at stole på sig selv og ens ideer. Eleverne bliver bevidste om deres arbejdsformer, og om hvad samarbejde kan bringe
Færdigheder og holdninger: innovations og entreprenørskabs kompetencer.
Evaluering/vurdering: blog, feedback og den interne evaluering
Lærerens forberedelse
Fortsæt med
det gode trygge miljø i klassen gennem evalueringsfasen, da det er med til at
eleverne tør komme frem med deres tanker om processen. Giv eleverne feedback på
Hatties 3 punkter; proces, produkt og reflektion over egen læring. Hjælp
eleverne til at fastholde fokus på succesoplevelserne, ved at få eleverne til
at sætte ord på deres tanker og følelser. Dette understøtter Kirketerp med sin
teori om succesoplevelser. En succesoplevelse skal være svært at opnå ellers er
det ikke en oplevelse af succes (A, 2011) Eleverne
skal tro på sig selv og deres forløb gennem hele evalueringsfasen, da det er
med til at styrke deres tro på sig selv (Lillian Rohde, 2013)
Elevernes forberedelse: Det er at
skrive om hele forløbet i bloggen.
Dag 5 (8-14)
Denne dag skal bruges til personlig
feedback mellem lærer og elev. Men det er også en dag der kan bruges som ekstra
dag, hvis nogle af faserne trækker ud.
Når man skal arbejde med innovation
skal man som lærer stille sig 3 hovedspørgsmål
Hvad?
Hvorfor?
Hvordan?
Hvad er Innovation og
entreprenørskab?
Innovation er at skabe nye ting
eller gøre gamle ting nye. Der findes 2 former for innovation:
Den radikale innovation: Her
arbejder man med de store ændringer. Dette er ikke det der er tænkt
med indførelsen af innovation i folkeskolen, men dog kan det være det
alligevel kan ske. For gennem innovations arbejde er det kun fantasien der
sætter grænser.
Den inkrementelle innovation: Her arbejder man med de små
ændringer, det er dette der primært er tænkt med indførelsen af innovation i
folkeskolen. Her kan man tænke på ” hvordan kan vi udvikle biblioteket i en
mere moderne retning eks. kan man kan gå op til byens kirke og spørge om de vil
stille en problemstilling op til en klasse eks. "hvordan kan kirken få
flere mennesker i kirken juleaften” osv.
Entreprenørskab: Lotte Darsø nævner 7
punkter til entreprenørskab
·
Det uventede
·
Inkugurens mellem noget der findes og noget
der bør findes
·
Procesbehov
·
Forandringer i samfundet
·
Demografien
·
Forandringer i perceptionen
·
Ny viden
Der findes 2 former for entreprenørskab den profit orienterede
udviklings type og den non profit orienterede udviklings type. Det er den
sidste non profits type der er den der er tænkt til folkeskolens arbejde med
entreprenørskab. Og under denne type arbejde med den ikke formaliserede del af
entreprenørskabet. Eks. ” hvordan forbedre man mobbepolitikken på skolen”
Kreativitet
Her vil jeg anbefale at man kigger på ” den kreative platform”
her findes teorier om kreativiteten, og hvordan den kreative platform kan
bruges i forbindelse med innovations og entreprenørskabs arbejde. Her sidestiller man kreativiteten med
ideerne der er med til at nå et mål. Og at man ikke må adskille kreativitet fra
den faglige viden, da det er blandingen der er med til at skabe ideer. Dette
understøtter Rohde ved den unaturlige sammensmeltning der sker
når vores allerede eksisterende viden sættes sammen med en ny
viden der så giver ideerne. Det er når vi gør en ting vi ellers tænker det
kan man ikke og pludselig gør det.
Den kreative platform er et alternativ til gennemførelsen af en
innovativ og entreprenel proces. Den kan give ideer til hvordan man kan arbejde
med et skabende samvær mellem deltagerne og hvordan man får deltagerne til at
fastholde fokus og holde åbenheden for omverdenen.(den kreative platform)
Hvorfor innovation og entreprenørskab?
Dette er lærerens didaktiske begrundelser.
Dette er lærerens didaktiske begrundelser.
De didaktiske begrundelser kan være som A. Kirketerp skriver det
i hans bog entreprenørskabs undervisning fra 2011? At eleverne skal kunne
omsætte deres viden til værdi for andre og oparbejde kompetencer som
”foretagsomhed” og ” at skabe nyt”.
Lillian Rohde siger at eleverne skal oparbejde 3 kompetencer som
er begrundet i Illeris´s bog om kompetencer.
De faglige kompetencer er dem der bliver brugt
til noget. Alt den viden eleverne sidder og arbejder med i skolen bliver i
innovationsarbejdet brugt til noget. Hvilket er med til at eleverne arbejder
med sig selv og deres læring og deres faglige viden på et højere taksonomisk nivaeu.
Handle kompetencerne er dem der indebærer
begreber som fantasi og kreativitet (Rohde) det samme siger A.Kirketerp, han
siger at det er den fysiske synliggørelse der er nødvendig i stedet for bare at
sidde og tale om det.
Mesteringsforventninger er troen på sig selv,
troen på at man kan det man vil, troen på at ingen griner hvis man kommer med
en ide = bedre selvtillid.
Fordi innovations og
entreprenørskabs arbejde er en dannelsesproces til det moderne fremtidige
samfund (mine egne tanker)
Innovationsforløbet kan ses som et led i ens dannelse, da man
lærer at respekterer forskelligheder og at tage imod og give fra sig. Det
hænger godt sammen med folkeskoleloven
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder
og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler
erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage
stilling og handle
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til
deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati
Som der
står i folkeskolens formåls paragraf skal vi danne vores elever til at indgå i
et demokratisk samfund. De skal udvikle erkendelse, kunne fordybe sig have
fantasi og tro på deres egen kunnen, tage stilling og handle. Det er noget af
det en innovativ undervisning kan. Den klæder os lærer på til at kunne
forberede eleverne på en hurtig omskiftende verden, hvor vi som lærer ikke kan
se hvordan verden er når vores elever kommer ud i den arbejdende
virkelighed. Derfor er det vigtigt at vi og skolesystemet videreudvikles i takt
med samfundet, så vi kan danne vores elever til at kunne begå sig i dette
samfund. Det kræver faglig kunnen inden for forskellige emner, men også i lige
så høj grad en personlig dannelse, hvor begreberne: fantasi, kreativitet,
anerkendelse, gensidig respekt, åbenhed og fordybelse indgår som bærende
elementer. Eleverne skal rustet til at kunne tage ansvar og stilling til nye
ideer, og ikke være bange for at komme med ideer og sætte dem til livs,. Dette
betyder at vi som lærer skal være med til at opbygge elevernes tro på at de kan
det de vil. John Hattie siger at vi som lærer skal tro på det eleverne siger de
gerne vil være når de er færdige med skolen, uanset om vejen dertil er lang og
besværlig.
Hvordan foregår innovation og entreprenør arbejde?
Her er mine 2 forslag til arbejdet med innovation og entreprenørskabs processen
Her er mine 2 forslag til arbejdet med innovation og entreprenørskabs processen
Fire designet: Lillian Rohde og Mia
I foretagsomhedsdidaktikken arbejder man med 7
startegier der underbygger foretagsomheden i undervisningen.
1.succesoplevelser
– den viden vi tilegner os bliver gennem succesoplevelser til værdi for os.
2.udgangspunkt
i midler – kortsigtede realistiske mål: at handle på den viden man har, og
derefter tage det næste skridt i processen.
3.selvindsigt
og refleksion: Mange mennesker siger at der er noget de ikke er gode til
eks. at tage kontakt til fremmede mennesker. Dette er iflg. Kirketerp ikke
fordi man ikke er god til det, men fordi man aldrig har trænet denne
kompetence. Det er vigtigt at både arbejde med de kompetencer man har og de
kompetencer der skal trænes.
Mine refleksioner i eget innovations forløb.
Da jeg selv var i gang med et innovations forløb på lærer seminariet,
oplevede jeg det at jeg hele tiden måtte stoppe op i min egen proces
fordi de andre deltagere kom med forskellige input jeg skulle forholde mig til.
Lyn hurtigt skulle jeg tage stilling og stå til ansvar for det jeg sagde eller
gjorde. Man kunne ikke bare sige en ting uden at man havde noget at hægte på,
og det var det der var med til at starte de hurtige, faglige og
personlige refleksioner. Efterfølgende gik jeg så hjem og tænkte det nærmere
igennem. Nogle gange fandt jeg ud af at min egen proces var blevet styrket ved
de andres input og andre gange tænkte jeg på at jeg skulle give de andre et
input dagen efter som kunne give dem en større mening i forhold til det jeg
mente. Det var en personlig og faglig lærerig proces.
Mit bud på et innovativt undervisningsforløb
Ingen kommentarer:
Send en kommentar