organisering og arbejdsformer

Organisering og arbejdsformer

Gode forskellige arbejdsformer giver lærerne gode betingelser for at kunne se om der opnås læring eller ikke læring i undervisningen. De forskellige arbejdsformer skal bruges som meningsfulde metoder til undervisningen for at nå de specifikke og udfordrende mål. Den læring eleverne får gennem de mange gode arbejdsformer, gør at eleverne får nogle visuelle knager de kan hænge deres nye viden op på. Det betyder også at elevernes livslange læring starter, de bliver deres egen lærer, som de kan tage med sig videre.
For at arbejdsformerne skal fungerer optimalt er det vigtigt at læreren følger op både før, under og efter med enten en personlig, gruppe eller klasse feedback, så eleven/eleverne føler sig værdisat og trygge, da det er med til at eleverne derved bedre kan forstå sig selv og andre. Den gode lærer er ikke kun resultat bevidst men også bevidst om elevernes progression. Det kræver en lærer der kan anvende mange forskellige læringsstrategier, som kan give eleverne forskellige indgangsvinkler og perspektiver på indholdet i undervisningen (Hattie)

Ralph W Tylers forholder sig til 3 kriterier inden for effektiv organisering af læreprocessen

1.Kontinuitet; At eleverne skal have mulighed for gennem forskellige arbejdsformer at praktisere det de har lært (Kristensen)

2. Rækkefølge: Eleverne skal gennem undervisningen møde større og større kompleksitet så de bedre kan forstå de sammenhæng der er nødvendige for bedre forståelse (Kristensen)

3. Integration: At eleverne får hængt deres nye viden op på deres allerede eksisterende viden, hvilket er det samme som Hattie siger med "knager"

Mine tanker om organisering og arbejdsformer

For mig er en god organisering af undervisningen en forudsætning for arbejdsformer. Men det er samtidig en forudsætning for videreudvikling både for eleverne og læreren, at både organiseringen og arbejdsformerne bliver evalueret løbende.

Mine erfaringer

Mine erfaringer med organisering og arbejdsformer er endnu ikke så stor, men jeg er igang med at skabe mig en masse erfaringer inden for feltet, gennem praktikforløb og teori. I mine praktik forløb har jeg organiseret min undervisning ved at lave undervisningsplaner og lektionsplaner. Hvor jeg gennem mine lektionsplaner har haft fokus på forskellige arbejdsformer. Det jeg ikke har arbejdet med i forhold til organisering og arbejdsformer er evalueringen. Jeg har kun evaluerer overfladisk, men ikke inden for teorierne om evaluering. Det er kun noget jeg har opdaget efter den undervisning jeg har fået i PL1 faget omkring evaluering. her har jeg fundet ud af at den evaluering jeg har foretaget mig ikke har været grundig nok.

Tværfaglighed

Brodersen nævener forskellige former for arbejdsformer, et af dem er tværfaglighed. Tværfaglighed betyder, at der er et samspil mellem flere instanser for at opnå noget, som en instans ikke selv kan klare.
Når man vælger et tværfagligt samarbejde skal man huske at arbejde med:
1.Naturgrundlaget
2.Produktion
3.Arbejde
4.Teknik
5.Videnskab
6.Betydninger
7.Fortolkninger
8.Samfundsorganisation
9.Politik
10.Andre steder
11.Andre vilkår
12.Fremtid og fortid.
Hvis man som lærer får disse forskellige områder til at arbejde sammen, kan det kaldes en funktionel tværfaglighed (Brodersen, 2007)

Når man underviser er det vigtigt at!

Det er vigtigt at man som lærer tænker over hvordan man betragter eleverne og deres læring, hvilket indebærer 3 dele der hænger sammen, men som også kræver kritisk forholdene.

1.Eleverne skal ses på som værende frie og tænkende mennesker.
2.Eleverne skal samtidig uddannes til at være en del af den materielle produktionsproces, som er at blive uddannet til mennesker med bestemte kompetencer, så de kan konkurrere med omverden.

Disse 2 synspunkter hænger egentligt rigtig godt sammen, da eleverne skal være selvstændige tænkende og reflekterende mennesker for at kunne konkurrere og begå sig med omverden (egne tanker)

3.Det tredje punkt er med udgangspunkt i den progressive vækstmetafor, som er at man tænker på elevernes egen naturlige udviklingsproces, samt forholder sig kritisk til forholdende i samfundet.
Det er dette tredje punkt jeg synes er det vigtigste, da det kredser om forskelligheden hos eleverne. Som lærer skal vi have et positivt syn på alle punkterne og se dem i en sammenhæng, da det kan være med til at alle elever både får et livslangt vidensløft samt et personligt selvtillids løft. Som gør at eleverne kan forholde sig kritiske til samfundet og konkurrere med omverden.

Lærerroller

Som lærer skal man ligeledes være bevidst om sin lærerrolle og være bevidst om at man ikke kan varetage en enkel lærerrolle gennem hele undervisningen. Man påtager sig forskellige roller, der hjælper eleverne afsted til en større forståelse af e"gen læring. Brodersen snakker om 8 forskellige læreroller
1. "foredragsholder": Forelæser eller foredrager.
1.  "instruktør": Eleverne får illustreret hvordan et emne kan forstås og hvordan man kan arbejde med det.
2. "fortællerens": er når læreren iscenesætter sit budskab. Det er mange gange med til at eleverne bedre kan forstå lærerens budskab.
3.  "fødselshjælper": Dvs. at læreren lytter til det eleven forstår og ikke forstår.
4. "Strukturskaber": at få eleven til at finde ud af hvordan  eleven selv fandt frem til svaret.
5.  "demokratiets advokat": Her inddrager læreren eleverne i beslutningsprocesserne
6.  "lederen": Dog er det vigtigt at læreren altid viser at det er ham der har styr på processen, sådan så man fastholder målet.
7.  "evaluatoren":  læreren skal få eleverne til at se på deres eget udbytte af undervisningen.
8. "kunstneren": dvs. at have overblikket (Brodersen,2007)

Mine erfaringer med lærerrollen
Umiddelbart tror jeg at jeg har været indenom alle lærerrollerne i mine praktikker, men det har nok været lidt ubevidst. Det er en del jeg har haft skrevet på min lektionsplaner, men om jeg så har gjort det i lektionen er jeg lidt ubevidst omkring. Men hvis jeg sætter det på som noget jeg skal evaluerer på efter lektionen, vil jeg nok blive mere bevidst omkring det.